Alle mennesker ved, at det er utroligt vigtigt, at vi lærer at læse som børn. Vi kan finde ud af stort set hvad som helst, hvis vi bare er i stand til at læse. Vi kan søge internettet tyndt for svar på ethvert spørgsmål, og fordybe os i bøger om ethvert emne. Læsning er altså nærmest en superkræft! Vi gør derfor også rigtigt meget ud af, at støtte vores børn i skolen, så de kan blive rigtigt gode til at læse. Vi føler os virkeligt stolte, hvis barnet også begynder at læse i deres fritid ? vi ved nemlig, at det er en utroligt god og sund vane at have!
Men hvad med os selv? Hvornår har du sidst købt en bog, eller lånt den på biblioteket, og læst den fra ende til anden? Statistikkerne viser desværre, at rigtigt mange voksne mennesker ikke giver sig tid til at læse i deres fritid. For rigtigt mange forsvinder læselysten på et eller andet tidspunkt, og den vender sjældent tilbage af sig selv.
For mange forsvinder lysten til at læse, mens de er under en uddannelse, hvor kravet om at læse er højt. Er man eksempelvis i gang med en universitetsuddannelse så er læsning en del af hverdagen. Det er bare ikke bøger man selv har valgt, eller som man nødvendigvis finder spændende. Det er i stedet materiale man er nødt til at læse, for at kunne bestå sine eksamener. Her bliver læsning altså ikke alene til et værktøj: det bliver et værktøj vi er nødt til at tvinge os selv til at bruge.
Det er ikke bare vores tilgang til læsning der ændres i løbet af uddannelsen. Det er også vores indtryk af det, at læse. Når bøger bliver til noget vi læser grundet eksternt pres, og vi læser en masse litteratur der ikke i sig selv er spændende, så får vi et negativt indtryk af læsning. Det mister sin karakter som værende en hyggelig og sjov aktivitet. Der er derfor ikke noget at sige til, at mange voksne mennesker mister læselysten efter endt uddannelse. Der er udelukkende negative associationer med det, at samle en bog op.
Men der er en hurtig og effektiv måde, at genfinde læselysten. Selvom du her opgivet at læse bøger, så ser du sikkert stadig TV. Hvis der er en bog, eller en TV serie, som du er helt vild med, så se om det er baseret på en bog. Ser du meget Game of Thrones så kan du eksempelvis købe de oprindelige game of thrones bøger. Nu vil du helt naturligt være mere motiveret til at komme i gang ? du kender nemlig allerede universet, og ved, at det vil være spændende læsning. Når du begynder at læse vil du hurtigt opdage, at der er mange flere detaljer i bøgerne, end i video-versionen. Det vil øge din interesse for at læse flere bøger fremadrettet.